Syge Historier

Når du møder en af os, eller flere, så skal du med det samme vide, at du har med amatører at gøre. Altså cykel-amatører. Men vi er til gengæld alle topbegejstrede cykelnørder, som lever og ånder for denne hobby. Vi har været round about, som de siger i Australien – rundt omkring. Ikke bare med cyklingen, nej – især i livet. Vi har fået tæsk og knubs – og så måske lige lidt mere end gennemsnittet. Her får du vores historier, hvor vi forsøger at fortælle, at vi alle – uanset næsten hvad der kommer vores vej – har en mulighed for at genvinde en vis kontrol over vores krop og sind. Vi kalder det ud af sofaen og op i sadlen – fordi det er lige præcist, hvad vi selv har gjort. Vi tror på, at alle har en overlevelsesevne, som korkpropper – indimellem har vi bare lige brug for et lille kærligt skub for at se det, så lad os hermed lade champagnen få luft.