Anders Egelund

Jeg har de seneste 7år ejet et mindre konsulentbureau, DeichBorg & More, som primært arbejder med at bistå virksomheder med deres rekruttering.  Vi tilbyder alle services, lige fra de helt enkelte, hvor virksomhederne blot har brug for at få lavet personlighedstest af nuværende eller kommende medarbejder, over udviklingsforløb, det kunne f.eks. være medarbejdere der skal gå fra at være kollega til at være leder, til komplette headhuntnings opgaver via search. Vi har også outplacement forløb med personer der er blevet opsagt og skal hjælpes videre i deres karrierer. Udover ovenstående, arbejder vi også med virksomheder der har brug for ekstern sparring til at få udviklet deres organisation eller deres position i det marked er opererer i. Du kan læse mere på www.deichborgmore.com

Jeg har cyklet i ca. 10 år, og har i den periode haft de mest fantastiske oplevelser. Cykling har aldrig været noget jeg har gjort for konkurrencens skyld, og de relativ få ”cykelløb” jeg har kørt (Ca. 10), har været kørt enten for hyggens skyld, eller for at bevise overfor mig selv, at jeg kunne!

Jeg har gennemgået træner / kaptajn kursus via DGI, og har i 5-6 år været træner og holdkaptajn i en af de lokale klubber, hvor jeg bor.  Mit fokus har aldrig været ”hard-core” intervaltræning, men derimod en balance / cocktail bestående af hygge, sved, motion, frisk luft og personlige mål / udfordringer.

De sidste mange år, har jeg kørt 10-12.000km om året.  Før gigten meldte sin ankomst, så var det udendørs i al slags vejr året rundt.  Nu kører jeg Zwift (www.zwift.com) på min hometrainer, når det regner, når det er mørkt eller er glat. 

I 6 år har jeg stået for at arrangerer den årlige ”trænings-lejer” ved Gardasøen, i den klub jeg kører med, og har haft fornøjelsen af at være guide for den gruppe der har deltaget. Deltagerne har været i aldersgruppen 40 til 75år, og niveauerne meget forskellige, men det det har handlet om, er at alle er blevet udfordret og har fåret oplevelser på deres niveau, tilsat masser af god mad og rødvin. Jeg elsker at køre bjerge, så området omkring søen er perfekt. Det bør måske nævnes, at selvom jeg elsker at køre bjerge, så er jeg ikke specielt god til det. +90kg og bjerge, er ikke den perfekte cocktail, men det er fedt. 

Når ikke det er de danske eller sydeuropæiske landeveje der ligger asfalt til turene, så går turen ofte til Hallandsåsen i Sverige, hvor jeg er så heldig at have et hus. Dette er et fuldstændig fantastisk cykelområde, og det ligger kun 2 timers kørsel fra København.  Jeg har ofte besøg af danske cykelvenner, der kommer forbi til hyggelige og udfordrende cykeldage på min tredje hjemmebane. 

De få løb jeg har kørt er bl.a. La Marmotte (2 gange) – 175km – 5000 højdemeter – 4 store bjergeMaratona dels Dolomites (2 gange) – 138km – 4300 højdemeter – 7 bjergeSjælland rundt – 300km – 2000 højdemeter